Smartlog v. II » Australien & New Zealand 2012 » Weekenden
Opret egen blog | Næste blog »

Australien & New Zealand 2012

Følg med på rejsen.......

Weekenden

Fredagen forløb forholdsvis stille og roligt. Efter vi havde været inde på kontoret, kørte vi hjem til Susie, hvor jeg har boet i weekenden...

Susie og hendes mand Andrew bor lige uden for Adelaide i bjergene. Ret isoleret, men i et fantastisk naturområde!! De har koala bjørne i træerne og vilde hjort på græsplænen... Og med mellemrum kænguruer hoppende igennem - de er tilsyneladende meget sky og har desværre ikke set nogle!!

Senere på eftermiddagen kørte vi ud og fik lidt frokost - og var bl.a. ude og se en lokal vinhandel –kombineret med en slags take away kaffe bar (med kaffe og kage).

Fredag aften spiste vi hjemme!! Og jeg gik tidlig i seng! Var godt træt.

Lørdag formiddag kørte vi ind til Adelaide, til det lokale marked "Adelaide Central Market"!! Hvilket var meget imponerende... Jeg vil gætte på at der er omkring 120 boder med alt fra grønsager til brød og vin.. Virkelig spændende!! Og ingen tvivl om at kvaliteten her er i orden - det er ligefrem et sted de lokale kører til for at handle!

Bagefter kørte vi lidt udenfor byen hvor vi besøgte en forretning der har specialiseret sig i italienske delikatesser og en smule vin. Dernæst besøgte vi en butik kaldet "The danish vintage design" og ja det var vintage - men også sjovt at se!! Danmark er tydeligvis rigtig kendte for vores designere er ovre - både gamle og nye.

 Lørdag aften, var vi inviteret ud til et vennepar til hummer de selv havde fanget... Ummm... det var dejligt!! Her smagte jeg bl.a. en sparklig shiraz (lavet på champagne metoden) som han selv producerer... Virkelig interessant!!

Søndag formiddag havde Susie en golfturnering hun skulle deltage i - og planen var at jeg skulle komme og være med ved de sidste huller... Men det regnede helt vildt (åbenbart meget atypisk for denne årstid) Så det blev til at jeg kun var med til frokosten!!

Senere på eftermiddagen, kom Susie´s forældre til eftermiddags the - hvor jeg bagte drømmekage!! Den var desværre ikke lige så god som derhjemme da farinen ikke er det samme - men den var okay!!

Søndag aften spiste vi på en Italiensk restaurant, hvor jeg bl.a. smagte soft shell crab med chili...

Så er weekenden overstået.... Og nu starter "arbejdsugen" -den virkelige vin oplevelse....

Lige nu sidder jeg på kontoret og har netop mødt Martin, som også er ansat hos Heartland - endnu et meget rart og imødekommende menneske! Jeg brugte den første time på at blive "udspurgt" om hvordan vin forretninger er i Danmark og hvordan vi ser på tingene - han var virkelig interesseret.. Og jeg kunne virkelig mærke at han gerne ville "lære" noget af mig, som han kunne bruge!

Alle de mennesker jeg har mødt indtil nu har været helt fantastiske søde ved mig!

I dag kører vi til Barossa Valley hvor jeg skal være de næste 3 dage!! I dag skal jeg bl.a. være med til flaske en hvid Stickleback - det glæder jeg mig til!! Og ja så får vi af se hvad de næste dage kommer til at indebære......


Skriv en kommentar

(påkrævet)



Til tops