Weekend.......
Fredag aften havde vi inviteret nogle af de forskellige mennesker fra kælderen hjem til os –sådan til en lille en eller to.. Blot for at ryste og alle lidt sammen!! Åhh hvor var det sjovt at se drengenes nervøsitet, da der ikke var ankommet nogle!! Men en halv times tid senere begyndte folk at ankomme. Den endte med at blive en rigtig hyggelig aften der bestod af lidt af hvert. Vi ”legede” nogle forskellige lege –nogle bedre end andre… Den ene af dem, endte dog lidt i et lille uheld… Den ene af drengene ramte ind i en af væggene med hælen, og fik på en eller anden måde lavet et hul i væggen. Men en af kiwiernens kommentar var blot –det er bare så typisk New Zealandske huse… Så ja en lille opgave der skal løses, men mon ikke den bliver løst!! Jeg tror de sidste gik omkring kl. 2, og efter en kort oprydning, lige på hoved i seng.
Her ses drengene i fuld sving med en af deres underholdende ”lege”
Vi tillod os alle at sove lidt længe, og da alle var oppe og klar, kørte vi alle 5 i Auckland Zoo, som ligger i udkanten af byen.. Hold nu op en smuk park. Det der er imponerende ve parken er at man ikke føler at dyrene er i bur og indespærret.. De fleste af fuglene er i store bure, hvor man kan gå ind i og på den måde er tæt på dem!! En anden ting er at der er gjort rigtig meget ud af området –rigtig mange grønne områder, og meget naturlige gangstier.. 
Set fra Venstre; Vincent, Patricia, Lene, Dmitri og Vito.
Der var naturligvis rigtig mange spændende dyr at se.. Alt fra giraffer og flodheste til gorillaer og kæmpe skildpadder.. Men de vigtigste af alle dyr, var naturligvis kiwierne –og hvor skuffet har man lige lov at være… Vi kunne simpelthen ikke se nogle –de var bare som sunket…. Øv øv øv, at tage i zoo for at se dem, og så kan man ikke finde dem! Virkelig skuffende! Nå men så har man da lov at være heldig på andre områder!!! Da vi gik rundt i haven, kom der pludselig en kæmpe elefant gående lige forbi mig –selvfølgelig fuldt af en dyrepasser.
Se lige disse to søde aber –de kan ikke lide regnvejr
Søndag havde vi aftalt med det andet hus at vi ville tage båden til Waiki Island. Den er vel kendt for sin smukke natur, dejlige badestrande og dens mange små vingårde…. Færgeturen tog kun omkring 40 minutter. Da vi ankom til øen, valgte 3 af os at besøge en af vingårdene, hvorimod resten tog bussen direkte til en af de mange strande. Stedet vi besøgte var placeret på en bjergtop, hvor man herfra havde en helt fantastisk udsigt ud over havet med Auckland i baggrunden.
Vi gik en lille tur i det lille vineri, for at danne os et indtryk af stedet. Dernæst gik til deres cellar door /smage rummet, hvor vi smagte 4 hvide (Sauvignon, Viognier, Riesling og Chardonnay) og 3 røde (Pinor Noir, mix af Malbec, Cabernet og til sidst en Syrah)–nogle bedre en andre. Men heldigvis, for så er der noget for en hver smag. Da vi havde brugt knap 1,5 time der, besluttede vi at tage bussen ned til stranden for at nyde det dejlige vejr. Vi var knap ankommet før vi blev kastet ud i at lave en menneske pyramide og ja hvorfor ikke –rent faktisk rigtig sjovt! Og ja så blev der spillet lidt boldt og naturligvis badet i havet…
Omkring kl.19 hoppede vi på færgen for at vende næsen hjemad. En velfortjent weekend er overstået og endnu en arbejdsuge venter………
Først uge på arbejde....
Mandag morgen mødte alle os nye kl. 9.00. Vi hilste pænt på hinanden. I det andet hus bor på nuværende tidspunkt --------personer, Jamiee 27 år fra USA, Rory 21 år fra USA, Robert 27 år fra tyskland, Svetoslav (kaldet Koko) 33 år fra Bulgarien og Igor 23 fra Maldovien. Derudover mødte også et par kivier –lokale. De næste par timer gik med en helt masse praktisk.. Udlevering af diverse papirer, såsom kontrakter osv. Jane (”min kontaktperson”) hev mig til side.. Hun fortalte mig at der var et problem mht. til at jeg er her for ”work experience”.. Jeg har hele tiden sagt at jeg ikke forventer at blive betalt for mit arbejde her, da det for mig drejer sig om at jeg skal lære en masse om produktionen, og derfor kun er lykkelig for at jeg får lov til at være med til så mange ting som muligt… Men de kan ifølge reglerne ikke have mig arbejdende uden at betale mig løn. Så tingene derfor har ændret sig en smule. Jeg vil blive betalt ligesom alle de andre, og derfor skal jeg også ansøge om et IRD nummer –et skatte teknisk nummer der kærves for at kunne få udbetalt løn osv. Derudover skulle jeg også anskaffe mig en bankkonto, for overhovetd at få lønnen..
Kort sagt, jeg ville blive behandlet som alle de andre.
Næste punkt på dagsordenen var udlevering af hjelm og vest (begge skrigende gule), som begge SKAL iføres når man bevæger sig rundt i kælderen, af skikkerhedshensyn! Dernæst fik vi så en rundtur i vineriet. Vi så alt fra kontorerne, kælderen, kølerummene og til botteling hallen… Undervejs blev vi grundig instrueret i diverse sikkerhedsforhold. Vi fik alle udleveret et skab til vores personlige ejendele.
Klokken 12 skulle vi alle til ”træning” (undervisning) hvor vi alle fik en kort fortælling om Villa Maria. Vi blev undervist i deres kvalitets systemer, herunder en del om deres biodynamiske produktion. Ud i fremtiden er det deres plan at være 100 % biodynamisk. Men dette tager naturligvis en del år.
Efter træningen, gik turen ud i byen.. Vi skulle ud og prøve og hente sikkerhedssko og gummistøvler til alle. Hvor typisk, de havde ikke min størrelse hjemme.. Tror vist jeg har lidt for små fødder. Heldigvis kunne de bestilles hjem. Kl. blev 16 og vi fik fri…..
Tirsdag mødte vi kl. 8.00. Jamiee, Dan (kivi) og jeg fik af Vito gennemgået hvordan man renser en tank!! Dernæst fik vi selv lov at øve os.. Egentlig rigtig sjovt at prøve!!
I tidsrummet mellem Kl. 11 og 12 mødtes vi alle for at få styr på alle papirerne.. Derefter kørte Romane (kældermesteren) med og ud til AA (og nej det er ikke det AA vi kender) her skulle vi ansøge om vores IRD nummer – åhh det tog hele 2 timer for 10 personer…
Tilbage til Villa Maria til endnu en træning kl.14.15 om kemikalier og håndtering af kemikalier!! Rent faktisk ekstremt vigtigt at have kendskab til –eftersom at nogle af de dem der bliver brugt kan være ekstremt farlige hvis de håndteres forkert…
Jeg var mandag blevet spurgt om jeg havde lyst til at være med til at plukning af Pinot Noir –og ja selvfølgelig ville jeg da det. Det endte med at 10 af os blev sendt ud i marken.. Alt plukning på markerne omkring vineriet, er håndplukning…. Druerne vi plukkede skulle bruges til deres sparkling. Det var ret imponerende at se hvor kritiske de var med sorteringen af druerne.. Den mindste lille ”fejl” og de blev sorteret fra!! Virkelig mange klaser blev frasorteret - det viser bare noget om deres høje kvalitetskrav. Da vi var færdige omkring kl. 17 sluttede arbejdsdagen
Onsdag mødte vi kl. 9… Formiddagen startede, Romane kørte os alle i banken for at få oprettet en konto, så vi også kan få vores løn. Hmm først var det lidt af et problem, for der var kun en dame der kunne oprette nye kunder, og hun var optaget hele dagen indtil kl. 16. Så vi fik besked på at komme tilbage der. Heldigvis fik de en kopi af vores pas, så de på den måde kunne lave alt forarbejdet!
Tilbage på vineriet fik Rory til opgave at rense en af tankene, med mig som påhæng.. Men helt ærlig, så var han en rigtig dårlig til at lærer fra sig –han gjorde mere eller mindre alt, på trods af at jeg hele tiden forsøgte at være med!! Og for det ikke skal være løgn, så gjorde han det ydermere forkert og måtte starte forfra.
Kort før middagstid blev jeg bedt om at gå op til sygeplejersken. Her skulle jeg (som alle andre)tjekkes. Her fik jeg bl.a. tjekket min lungekapacitet, syn, hørelse, blodsukker og kolesterol tal. Dette er en af de ting der eftersigende er meget vigtigt for virksomheden, da de på denne måde kan ”holde øje” med deres medarbejdere.. Det omhandler både sundhed og helbred. På denne måde kan de også holde øje med hvis der er den mindste ændring i f.eks. hørelsen. De har på dette område regler om hvor i vineriet man skal bruge høreværn og ørepropper, for på denne måde at undgå høreskader.
Det meste af dagen forløb meget mærkeligt. Følte bare at jeg var i vejen og til besvær. Så meget af tiden gik med at kigge på hvad de andre foretog sig og på den måde forsøge at lærer noget ved at kigge på.
Hmm rent faktisk en rigtig øv dag, da jeg hverken føler at jeg rigtig lærte noget eller udrettede noget.
Da klokken var 15.45 kørte vi tilbage til banken, og her forløb alt heldigvis godt. Alle fik oprettet en konto –så nu er der løn i sigte!!!
Onsdag aften havde Patricia en aftale med en kinesisk fyr hun havde mødt tidligere. Men da hun ikke havde lyst til at møde ham alene, tog vi alle fem af sted til en anden bydel i Auckland, hvor hun havde aftalt vi skulle mødes. Vi mødtes med ham på en belgisk bar, og fik et par øl og drinks.. Jeg drak alkoholfri cocktails, da jeg havde lovet at køre. Hernede må man kun have en alkohol procent på 0.08 % hvis man kører bil. Hvilket jo nærmest er ingenting!! Vi hyggede os alle, og omkring kl.22 vendte vi hovederne hjemad.. Endnu en arbejdsdag er jo i sigte!
Torsdag mødte vi igen først kl. 9.00. Årsagen til de sene mødetider, er at høsten ikke rigtig er startet endnu, da det på det seneste har været alt for meget regn, så druerne ikke er helt klar endnu. Så derfor er vi på nuværende tidspunkt alt for mange mennesker –det ændrer sig dog hurtigt når høsten for alvor begynder. Her vil vi arbejde i to toholdsskift (dag og nat) i 12 timers vagter… Så der er ingen tvivl om vi får masser af se til!!
Da jeg mødte ind blev jeg sammen med Dan (kivi) sat til at arbejde med Kelly (også kivi og 21 år). Kelly har studeret vi i 3 år, og er netop blevet færdig i efteråret 2011.. Men hold nu op en dygtig pige, og ikke mindst rigtig god til at lære fra sig - i modsætning til min oplevelse i går…..
Vi blev sendt ind i kølerummet –her er 5-8 grader!! Sh.. det var en kold fornøjelse. Jeg havde ikke lige tænkt over at jeg nærmest skulle medbringe skiundertøj og vinterjakke. Men pyt skidt, arbejdet skal jo udføres.
Vi skulle topppe/fylde nogle af de 225 l. fade/vintønder.. Nogle af dem skulle vi også have et skud sulfitter. Vi startede med at finde alle de ting vi skulle bruge –Kelly var meget grundig med at viste os hvilke ting vi skulle bruge og ikke mindst hvor vi kunne finde alle tingene.
Før vi kunne begynde, skulle alle tingene vaskes og renses. Alt bliver rengjort to gange; når man starter med at bruge det men også igen man er færdig,–blot for at være sikker. Rengøring er, ifølge de andre, virkelig grundig her på stedet, sammenlignet med andre vinerier. Hvilket ifølge deres udsagn kommer til udtryk i deres høje kvalitet.
Når man giver fadene et ”skud” sulfitter er det for at holde et bestemt niveau! Hvilket gøres ved først at putte en lille portion ”is” i hvert enkelt fad, hvorefter en forudbestemt portion (vurderet ud fra test foretaget i laboratoriet) bliver puttet i fadet. Herefter toppes (genopfyldes) fadet med vin. Når man er helt færdig med et fad, er det vigtigt at man renser med alkohol (70% ethanol og 30%vand) omkring hullet og proppen, så der ikke kommer uønskede bakterier og lignende i fadet.
Kl.13 skulle til en ny træning/undervisning………… Dette omhandlede brugen af en lille håndholdt maskine, som kan informere om co2 og ligende. Denne lille maskine er et vigtigt redskab i kælderen, da den kan informere arbejderne om det er sikkert at bevæge sig ind i en tank, hvis det skulle være nødvendigt.
Efter frokost gik vi tilbage til kølerummet og færdiggjorde vores arbejde. Vi fik allerede fri kl. 16i!Fredag startede dagen kl. 7.30… Den første halve time gik egentlig lavede ingen af os egentlig ret meget. Da vi ventede på at klokken skulle blive 8, da vi her skulle til endnu en ”træning”. Klokken blev halv ni og underviseren var endnu ikke kommet! Vi blev informeret om at det var blevet rykket til kl.10. Rory og jeg blev sat til at tjekke de nyfyldte tanke med Pinot Noir (dem vi plukkede tirsdag). Vi skulle måle standen på tanken, fylde med is og sulfit og til sidst tage en prøve som skulle op i labrotoriet –generelt det samme som jeg gjorde torsdag, bare på to tanke i stedet for vintønder.
Kl. 10 startede træningen, som handlede om sikkerhed på arbejdspladsen.. Den første 1 ½ time foregik i et lokale med diasshow, hvor vi snakkede om alle mulige sikkerhedsmetoder i kælderen. Dernæst gik vi ned i kælderen, hvor vi fik mulighed for at afprøve den ”maskine” vi blev introduceret til torsdag ved ”træningen”. Her målte vi co2 i en af tankene, for at sikre os at den ville være sikker at bevæge sig ind i. Årsagen til at man skal ind i tanken kan eks. være for rengøring, reparation osv. Når der er en person indeni, skal der altid være en udenfor tanken og holde øje, hvis noget skulle gå galt.
Derfor fik vi vist hvordan en sikkerhedsline påføres korrekt. Vi skulle simulere en ulykke, hvor en person inde i tanke skulle kollapse bagerst i tanken.. Selvfølgelig blev det mig………. På med sikkerhedslinen! Og ind i tanken –okay det kræver lidt øvelse, tror det så pænt komisk ud da jeg forsøgte mig første gang, men når man først har fundet teknikken, er det ikke så svært. Jeg er pænt glad for at det kun var en øvelse, for havde det været virkelighed ville jeg være død, da min ”redningsmand” var 100 år om at påføre sig sikkerhedslinen… Men på kom den, og jeg blev reddet ud!!
Efter frokosten blev jeg (som torsdag) sammen med Kelly og Dan sat til at ”sulfitte” og toppe flere træfade. Og i dag følte jeg mig helt god.. Planen var at vi alle skulle have sluttet kl. 15. Men Roman spurgte os om vi havde lyst til at blive lidt længere –og naturligvis gjorde vi det.
Det kan bedst svare sig når man har udstyret fremme, da det der næsten tager længst tid, er at få det hele sat op og tage det ned igen –specielt fordi der er så meget fokus på rengøringen.. Så da klokken blev 17.30 fik vi fri!!! Så er det weekend..
Så er her nyt fra New Zealand … fra en rigtig turist-weekend.
Lørdag valgte vi alle at sove længe! Vi havde lejet en bil i weekenden, og planen var at køre nordpå for at opleve lidt af det skønne New Zealand. Vito valgte desværre at blive hjemme i huset, hvorimod en bekendt af Patricia (Caroline) gerne ville med.. Da hun fik fri omkring kl. 13 kørte vi.
For at komme nordpå skulle vi igennem Auckland og dermed krydse Auckland Harbour Bridge. Puhaa, at køre i venstre side gennem en storby, det kræver lidt ekstra koncentration. Men som jeg altid har fået af vide ”øvelse gør mester”.
Set fra venstre; Lene, Patricia, Caroline, Dimitri og Vincent.
Første stop var kun en lille time senere. Vi valgte at stoppe på en af de mange strande, vi mødte på vores vej, for at spise vores medbragte frokost.. En dejlig måde at starte en god weekend på.
Vi valgte naturligvis at køre af alle de såkaldte ”turist ruter”, som primært bestod af bjergkørsel – ind og ud, op og ned – men hold nu op en smuk natur. Ja vejene er meget snoet, men også meget smukke!!
Næste stop var ved en lille meget smuk strand nord for Tutukaka. Her vi brugte vi lidt over en time på bare at gå rundt på stranden og nyde den skønne natur! Virkelig imponerende at se de mange forskellige træ- og plante sorter vokse side om side og danne et helt fantastisk syn… At se træerne vokse på toppen af klipperne, med rødderne udenpå klipperne i flere meters længde.
Planen for weekenden var at nå Bay of Island, som skulle være et af de smukkeste områder på den nordlige halvø, ifølge adskillige kiwier –lokale New Zealand’ere. Den sidste del af turen kørte Vincent… Og bedst som vi næsten var ved målet – kunne vi pludselig se røde og blå blink bag os -ja politiet. Vi kiggede alle på hinanden meget undrende over hvorfor vi blev stoppet. En meget sød ung politimand hilste pænt på; ”Godaften, du har vist kørt for stærkt sagde han”. Vincent anede ikke at han havde kørt for stærkt!! Men jo, rent faktisk 67 km/t i et 50 km/t område… Han fik kørekort, og vores oplysninger om adresse osv. Vi kiggede pænt på politimanden og spurgte hvad skulle gøre? Han kiggede bare pænt på os og sagde at vi skulle sætte farten ned –vi slap ligefrem for bøden :o) Åhh hvor sødt af ham….
Næste stop; Bay of Island… Nu var opgaven at finde en sted at sove!!! Og hvilken opgave. Tror vi stoppede ved 10-12 forskellige steder, men alt var optaget… Hvad gør fem mennesker så!! De sover da i bilen… Alle sæderne kunne heldigvis lægges ned, så vi kunne sove side om side! Ikke lige min stil, men er sikker på at det er noget jeg vil se tilbage på, som en oplevelse!
Søndag morgen da vi vågnede, kiggede tre af os på hinanden og blev enige om et morgen bad i havet.. Dejligt forfriskende og en god måde at starte dagen på.
Kl. 9.30 havde vi en booket en sejltur på vandet, med mulighed for at svømme med vilde delfiner… En lille halv time senere så vi den første delfinflok meget tæt på båden… Åhh hvor er de søde når de sådan hopper og svømmer rundt i vandet. Små 15-20 minutter senere fik vi mulighed for at hoppe i vanden for at se om delfinerne ville ”lege” med os. Vi fik dernæst en instruktion om hvordan det ville forløbe.. I korte træk, gjaldt det i første omgang blot om at svømme ud til delfinerne. Vi blev instrueret i hvordan vi med nogle lyde ville kunne tiltrække delfinerne. Derudover fik vi besked om ikke at måtte røre dem, da de ikke kan lide det og derfor vil svømme væk…
På med svømmefødder, briller og snorkel og så i vandet… Og så var det bare om at svømme derudaf. Pludselig små 4-5 meter foran mig ser jeg en delfin svømme meget tæt på en af de andre. Jeg begyndte at sige lyde, og et øjeblik efter svømmede en delfin lige forbi mig!! Jeg lå i overfladen og den blev bare ved at cirkulere rundt om mig.. ÅHH EN VILD FANTASTISK OPLEVELSE!! De var såååå tæt på mig, at jeg kunne røre dem, hvis jeg ”måtte”.. Efter små ti minutters tid i vandet med delfinerne, svømmede de væk, og vi svømmede tilbage til båden! Mens vi som de sidste ligger i vandet og venter på at komme op, råber kaptajnen pludselig, de er her igen lige her.. hvor heldig har man lige lov at være.. To gange på en dag!! Det her er bestemt en af de oplevelser jeg vil huske tilbage på som en helt fantastisk og unik oplevelse!
Her ses jeg i lilla bikini, gule svømmefødder og turkis snorkel –til dem der er i tvivl!!
Flokken vi svømmede med bestod af ca. 15 delfiner.. Hvoraf de 5 var interesseret i os. Resten holdt sin i baggrunden. Dem der ”legede” med var ”teenagerne” på 8-12 år. De vilde delfiner bliver op til 70 år, hvorimod dem i fange skab typisk kun bliver 15 år –ifølge kaptajnen.
Efterfølgende fik vi af vide at det kun er omkring 30% af dem der booker sejlturen der rent faktisk kommer til at svømme med delfinerne.. Vi har været ekstremt heldige. De kan have en uge hvor de har mennesker der svømmer med delfiner hver dag og så kan der gå måneder hvor de ingen delfinsvømninger har..Sejlturen gik videre mod en af de smukkeste små øer i områder - vi fik af vide, at netop denne strand er en af de strande man ofte ser billeder af når man ser billeder fra New Zealand. Virkelig en fantastisk smuk ø! Vandet var så klart at vi så rokker svømme rundt i sandoverfladen fire meter under os.. Da vi kom i land snorklede vi lidt rundt i koralerne. Altid rart bare at ligge der i vandoverfladen og kigge på fisk og klipper.. Vi valgte at gå de knap 100 trin op til en udkigspost på toppen at bjerget. Hvilken helt vild fantastisk smuk udsigt. Tilbage på båden til en BBQ- frokost. På vej tilbage hjalp nogle af os med at sætte sejl, så turen tilbage stod bare på afslapning.. Som min far ville have sagt; ”hvis dette er livet, så frygt ej døden”…
Så var der bare 3,5 times kørsel tilbage til huset, og mere eller mindre direkte på hoved i seng!! Endnu en spændende dag venter i morgen, nemlig min første arbejdsdag hos Villa Maria!!!
Ankommet til New Zealand
Mandag var min sidste dag i Australien…. Dagen blev tilbragt på kontoret. Men denne dag var lidt anderledes end normalt. De sidste detaljer om et arrangement for Heartland Wines grossister i Australien skulle fastlægges. Og hvor heldig har man lige lov at være – jeg fik lov at være med!! Ikke blot at sidde på sidebænken og lytte, men ligefrem at blive spurgt og hørt om mine meninger og holdninger. Arrangementet omhandlede at samle de Australske agenter og på den måde få mere fokus på Heartland Wines og dermed forhåbentligt sælge mere….
Mandag aften lavede Martin og Liz en dejlig middag… Efterfølgende satte vi os i sofaen og så The Bodygard!!
Tirsdag morgen –tidligt- kørte Martin mig i Lufthavn………..
Denne tur har indtil nu været helt fantastisk!!! Alle, og jeg mener alle, har været sååååååå søde og imødekommende. Det er helt fantastisk. Og ej at glemme, hvor meget jeg har oplevet og hvor meget jeg har lært. Jeg tror virkelig at jeg lige har brug for de næste dage at fordøje alt det her –jeg er virkelig fyldt op.
New Zealand
Det meste af dagen gik med at komme fra Australien til New Zealand… Jeg ankom lokal tid kl. 17. Ud af flyveren og ind at hente kufferten. Mens jeg står og venter hører jeg mit navn blive kaldt i højtalerne. Hvor uheldig har man lige lov at være; ankommet uden kuffert, f… Så igennem kontrollen, og ja her blev jeg så tjekket.. Jeg havde jo været i vinmarken og for at være sikker ville de gerne tjekke mine sko for evt. bærende sygdomme. Til alt held havde jeg dem i min håndbagage.. De blev tjekket og min håndbagage gennemlyst!! Ingen problemer, jeg kom igennem. Næste tur var taxa’en… og for det ikke skal være løgn blev begge mine kort afvist -og nej det var ikke fordi der ikke var penge på. Hvilken god start på turen….
Endelig ankom jeg til huset, og blev vel modtaget af Patricia (28 år) fra Portugal og Vito (32 år) fra Italien. To mennesker der virker rigtige søde. De var så søde at lave aftensmad til mig, og så var det mere eller mindre på hoved i seng. Eller det vil sige, jeg sad og ventede på min kuffert som ville blive leveret sent på aftenen –ja sent er vist korrekt. Den kom kl. 01.15.. Men frem kom den heldigvis!
Huset vi bor i er pænt stort!! Rimelig stor stue med åbent køkken. Heldigvis er her 5 værelser, så der er et til os hver! To badeværelser –et til pigerne og et til drengene :o)
Onsdag formiddag kom Jane fra Villa Maria forbi og hilste på.. Hun fortalte at jeg ikke skal starte med at arbejde før mandag, så jeg derfor kunne betragte de næste dage som et par ”feriedage”… Dagen gik primært med at få pakket ud og slappet lidt af hjemme i huset, da det regnede helt vildt.. Omkring kl. 15 ankom Vincent (24 år) fra Frankrig.. Også en rigtig sød fyr! Hmm endelig stoppede regnen! Vi valgte at gå en tur for at danne os et indtryk af området.. Vi endte i nærliggende supermarked, hvor vi fik købt et par af de nødvendige ting!
Okay dem som kender mig ved at min største frygt ved denne tur var sproget.. Om jeg ville være god nok til engelsk, god nok til at udtrykke mig!!! Jeg har gentagende gange i Australien fået af vide at mit engelsk er perfekt.. men helt ærlig, så har jeg egentlig troet at det var lidt af høflighed!! Tror vist nok jeg er nød til at klappe mig selv på skulderen her… Jeg har virkelig fundet ud af at jeg kan rigtig meget! To af dem jeg bor sammen med er (undskyld mig) rigtige dårlige!! Jeg blev ligefrem ”dikteret” at skulle ringe til telefonselskabet for at få internetforbindelse i huset, da de mente at jeg var den bedste til engelsk..
Torsdag stod den på sightseeing… Vincent og jeg to lokal bussen ind til Auckland centrum, hvilket to en lille time.. Da vi ankom til byen fandt vi hurtigt byens turist kontor, hvor vi fandt en masse brochurer med spændende muligheder for hvad vi kan opleve i og omkring Auckland.. Vi gik en lang tur rundt i byen og endte ved The Tower. Vi besluttede at forsøge at komme op i tårnet – og 220 meter senere stod vi med den mest fantastiske udsigt!!
Herefter valgte vi at tage bussen til –Kelly Tarlton’s, Underwater World, hvor der er pingviner og hajer, men desværre havde de lukket, øv øv øv… Bussen tilbage til huset igen!
Fredag valgte Vincent og jeg at gå (1 time) til Villa Maria for at besøge dem som turister, for at danne os et indtryk af vineriet. Vi startede med en kort rundtur i kælderen –sjovt at se hvor vi skal arbejde… og sluttede af med en lille smagning, hvor vi smagte 3 hvide (Arneis 2011, Chardonnay 2010, Gewürztraminer) 3 røde (Pinot Noir 2007, Cabernet/Merlot 2008, Syrah 2010 og en Late harvest (Riesling 2011). Altid rart med lidt vin! Her fik jeg også mulighed for at hilse på Bernard, der er marketing manager i Europa. Jeg mødte ham i Danmark i september hos Vinens verdens, til deres årlige smagning. Og det var her jeg for alvor fik kontakten til New Zealand –udover den store hjælp jeg selvfølgelig har fået af Gitte fra Vinens Verden –og tusind tak for det!
Så gik turen til udlejningsfirmaet, for at leje en bil i weekenden, så vi kan køre nordpå og opleve lidt af den skønne natur! Vil bare lige fortælle at jeg meget stolt af mig selv; jeg kører i venstre side, den” forkerte side”…. Vildt mærkeligt men også sjovt på samme tid. Ja det kræver lidt ekstra koncentration!! Men når man har vænnet sig til det, så er det ikke så svært.
Vincent og jeg besluttede at forsøge endnu en gang til med at tage ind til Kelly Tarlton’s. Og denne gang lykkedes det… Et rigtig spændende sted. Vi startede med en lille rundtur i pingvin afdelingen. Vi blev placeret i en lille ”bil” der kørte os rundt i et mindre område hvor pingvinerne frit gik og svømmede rundt!! De er simpelthen så søde at se på..
Dernæst gik turen ind i haj området.. Vi kom ind i en underjordisk ”kuppel” i et akvarium, nærmest placeret midt inde i akvariumet. Her kunne vi se fiskene og hajerne svømme rundt lige over vores hoveder. Hold nu op hvor var det mærkeligt.. Jeg tror de største var omkring 2,5 m!!
Afslutningsvis gik vi rundt i et akvarium område hvor der var alt søheste til krabbe… En rigtig god oplevelse!!!
Fredag aften ankom den sidste person der skal bo i huset… Dmitri (24 år) fra Moldavien. Han virker også til at være sød!!
Nu venter en forhåbentlig spændende og oplevelsesrig weekend!
Sidste dage i Australien....og så videre
Fredag var endnu en dag på kontoret… Her mødte jeg Anthea, der kun arbejder her 1-2 dage om ugen, da hun for tiden læser en australsk uddannelse: markedsføring af vin. Hvilket også betyder at hun står for en del af Heartlands markedsføring.
Efter at havde brugt nogle timer på kontoret, kørte Susie mig ind til centrum af Adelaide. Her blev jeg sat af ved ”the mall”- hvilket er et center, ikke helt som vi kender det derhjemme, men mere en gågade som strøget.. Puhaa fire timer i et udendørs center og to poser senere… Ja jeg var tvunget til at gå ind i butikkerne da det regnede!! Meget mærkeligt vejr for denne årstid. Næsten alle jeg har mødt har kommenteret det dårlige vejr de har haft denne sommer; 20-26 grader og nogle dage overskyet og lidt regn –hvilket jo er virkelig koldt!
Fredag eftermiddag kørte jeg med Martin (fra kontoret) hjem, hvor jeg skulle tilbringe weekenden. Da vi kom hjem til hans hus, mødte jeg næsten hele familien.. Hans kone Liz, deres søn Angus (23 år) hans kæreste Nikki og deres datter Anna (20 år), hendes kæreste Tom.. Deres ældste søn Nick (27 år) bor for tiden i Rio de Janeiro. En virkelig sød og imødekommende familie. Huset er umiddelbart ikke stort og prangende, men i haven er der da tilhørende swimmingpool og tennisbane…
Aften gik med en dejlig aftensmad og ellers stod den på Cricket i fjernsynet…. Jeg forstår intet af det :o)
Lørdag havde Lis fødselsdag.. Anna havde lavet dejlig morgenmad med ristet toast, æg og tomater til alle.. Så var det tid til gaver, heldigvis havde Susie fortalt, at hun havde fødselsdag, så jeg havde fredag, i Body Shop, købt en lille creme med tilhørende lipgloss.
Vi kørte sydpå mod Port Willunga hvor Liz og Martin har et Beach house.. Vi stoppede i en nærliggende by, hvor det hver lørdag er et lille marked… To små hyggelige lokale markeder. Her var boder med alt fra frugt og grønt til boder med lokale produktioner af marmelade. Hvilket jo altid er rigtig hyggeligt. Næste stop var deres sommerhus –der ligger i anden ”række” fra stranden. Jeg tilbragte de efterfølgende timer på den helt fantastiske strand. Det var virkelig rart med et par timers ”fri” helt alene…
Lørdag aften var vi ude og spise (Lis, Martin, Angust, Nikki og jeg) på en rigtig dejlig resteaurant, The Victory Hotel.. Vi så solen gå ned ud over vandet – det er nu smukt!!
Søndag kørte Martin og jeg kl. 9, da vi havde en aftale i Langhorne Creek med en Cellar door (the winehouse) der bl.a. sælger Heartland. En fantastisk smuk køretur gennem bl.a. McLaren Vale! Her skulle vi tilbringe dagen, med at hjælpe til med at skænke og sælge vinen. Men desværre startede dagen meget stille –der var ingen gæster den første time! Martin og jeg kørte derfor over og besøgte to andre Cellar doors, Bremerton og Bleasdale – undskyld, men virkelig mærkelige etiketter – de er med billeder af de gamle vinmageres ansigter. Ikke særlig salgbart ifølge min mening….. Da vi kom tilbage til The Winehouse, var der endnu ikke rigtig sket noget – vi blev der en times tid og så kørte vi tilbage mod Adelaide.
Vi kørte op i bjergene hvor Cleland Wildlife Park ligger.. Det er en dyrepark med mange af de australske indfødte dyr, alt fra kænguruer til koalabjørne… Og sikke et dejligt sted. Vi startede med at se Dingoes blive fodret, og så gik turen ellers rundt i parken. Her var alt fra Tasmanien Devils, Pelikaner til Emuer… Martins niece arbejder i parken med koalaerne og jeg var så heldig af få lov at holde en!!! Det var virkelig en oplevelse….. Bagefter gik vi rundt i parken og håndfodrede kænguruerne og emuerne. Virkelig surrealistisk at man kan det! Jeg har fået af vide at jeg har været virkelig heldig, da vi så en vild brun slange i parken. Slanger er åbenbart ikke noget man ser hver dag. Så valgte at holde mig lidt på afstand.
Det var alle pengene værd… En oplevelse jeg aldrig vil glemme!!
Tre dage i Barossa Valley
Så er jeg ankommet til Barossa Valley.
Da jeg ankom til Vineriet, Barossa Vintners, mødte jeg Ben Glatzer - manden bag Heartland Wines og Glatzer Wines. Dernæst blev jeg introduceret for resten af personalet på kontoret og laboratoriet... og naturligvis hans kone Lucie og deres et år gamle datter Isla.
Vi kørte til Tanunda (den nærmeste by) hvor jeg blev budt på frokost på det lokale clubhouse, af Ben sammen med Lucie, Isla, Susie, Trevor (Ben´s højre hånd) og Tim (lagermanden). Jeg blev anbefalet at smage deres porterhouse Schnitzel, hvilket de er meget kendte for –og jo den smagte godt! Hertil fik vi naturligvis Heartland pinot gris og Heartland Cabernet…
Da vi kom tilbage til vineriet fik jeg en rundtur af Tim i deres lagerhal. Her fortalte han mig bl.a. om hvor meget arbejde der er i eksport.. Hvor forskellige reglerne er for hvad der skal stå på etiketterne fra land til land!! Hvilket jeg aldrig har tænkt videre over – men kan naturligvis godt se logikken i det!! Men hold op et arbejde at skulle holde styr på!
Da klokken var fire kørte Shelly (en af pigerne fra laboratoriet) mig tilbage til Tanunda hvor jeg blev indkvarteret på byens pub. Hmmm ved ikke hvor meget jeg vil fortælle om pubben –tror vist bare at jeg nøjes med at fortælle at det er af ældre dato… Ja et værelse med en seng, bad og toilet – bad og toilet et indbygget som en skurvogn!!! Nej jeg skal ikke klage, jeg havde et sted at sove :o)
Jeg gik en kort tur for at se nærmere på byen.. En meget lille hyggelig by –en hovedvej, med 6 mindre kirker!!
Senere på aften kom Shelly tilbage på pubben og spiste aftensmad med mig -virkelig sødt af hende at underholde mig!
Tirsdag morgen startede rigtig hyggeligt.. Jeg skypede med familien derhjemme. De var der alle sammen, mor, far, Casper, Helena og Tina. Rigtig rart lige at snakke og se dem derhjemme!!!
Da Klokken var 8.30 hentede Tim mig og vi kørte ud til Vinpac hvor jeg så aftapningen af Stickleback 2011… Lige fra de tomme flasker til de fyldte kasser/paller. Virkelig interessant at se. I realiteten er det ”blot” en masse små maskiner der er sat sammen til et samlebånd, betjent af 4-6 personer.. Hold nu op hvor kan de producere mange kasser på meget kort tid!! Det sjoveste var alt den sikkerhed… Jeg havde kasket, skrigende orange vest, ørepropper og briller på –og ingen smykker!! Jeg var virkelig lækker :o)
På vej tilbage til vineriet kørte vi forbi Barossa’s udkigspost. Hvor jeg fik mulighed for at danne mig et overblik over dalen.. Hvilken fantastisk udsigt med alle de grønne vinmarker over det hele!!
Tilbage på vineriet fik jeg en meget detaljeret rundvisning af Tim (kælder manager)… Jeg fik så mange små detaljer af vide, at jeg desværre kun tror at jeg vil huske 25% af det!! Han viste mig alt fra pressemaskinerne (nye som gamle) til hvordan rengøringen af vintønderne foregår…
Klokken 11 gik vi tilbage til laboratoriet hvor jeg var med til deres daglige smagning af juice.. Vi smagte ”kun” omkring 10 hvide, da høsten ikke rigtig er startet endnu. Når høsten er på deres højdepunkt smager de helt op omkring 3-400.. Er virkelig glad for at det ikke er mig, for det må virkelig være svært! Da jeg spurgte ind til det, fortalte Ben blot at han egentlig ikke tænker over det, da det bare er en naturlig del af hans job. Virkelig imponerende at de ud fra disse smagninger kan beslutte hvor mange procent af hvilke juicer der skal i hvilke vine! De har naturligvis også resultaterne fra laboratoriet, men dem bruger de kun som backup til deres smagninger – virkelig imponerende!! Det var rigtig lærerigt at smage den friske juice op imod den pressede juice. Sjovt dels at se den store farveforskel og at smage hvor forskellige de virkelig smager…
Da smagningen var ovre fik jeg mulighed for at være lidt med i laboratoriet.. Her fik jeg lov til at gå med i kælderen og hente juice prøver! Efterfølgende blev jeg introduceret til den kemiske del hvor jeg bl.a. blev belært om hvilke prøver de laver og hvad de bruger dem til. Vildt interessant at høre om produktionen med og uden sulfitter..
Jeg blev endnu engang budt på frokost af Ben sammen med Trevor, Tim (fra kælderen) hans bror Matt –denne gang på en af de bedste restauranter i byen. Et lille hyggeligt sted kaldet 1918. Her fik jeg en fantastisk anretning af kænguru.. Og ja der er lidt synd, men det skal prøves! Hmm lidt sødere en havde regnet med! Vi smagte en lokal riesling og en lokal shiraz og til sidst bestilte Ben en flaske Godolphin 2005 – åhh et fantastisk glas! Det var himmelsk!! Kort før vi forlod restauranten kom Adrian, som er en af de ”bønder” Ben køber sine druer af. Han er 5 generation!
Adrian kørte med tilbage til vineriet hvor vi havde en smagning af ca. 20-25 røde juicer, fra 2011.. Interessant at smage, men også lidt mærkeligt at tænke på de bliver til det færdige produkt!! Dernæst kørte han mig tilbage til pubben, men inden da gjorde vi et hurtig stop i nogle af hans marker han lige skulle tjekke!
Om aften bankede de pludselig på min dør… Tim, hans bror Matt og Trevor var kørt til pubben for at underholde mig lidt!! Senere kørte Matt mig til Kaiserstuhr nationalpark, hvor jeg så omkring kænguruer. Tror kun de var omkring 5-6 meter fra mig!!
Onsdag morgen blev jeg hentet kl. 8.00. Der var kommet Pinot Gris til Heartland ind.. Åhh jeg fik muligheden for at være med i kælderen og følge presningen!! Jeg så det alt sammen, hele processen igennem fra de hele druer helt den pressede juice!! Og naturligvis rengøringen af alle maskinerne! En ting er at stå og kigge på maskinerne, men hvor er det interessant at se dem i brug. Det var virkelig spændende!
Tilbage til laboratoriet, hvor jeg lavede nogle sulfit prøver.. Sjovt! Her kan man simpelthen lave en analyse af hvor meget eller hvor lidt der er i vinen.
Dernæst ankom Ric som er sælger hos Glatzer Wines. Jeg skulle tilbringe resten af dagen sammen med ham. Ben lavede en lille smagning af alle Glatzer vinene fra 2010.. Jeg er simpelthen nød til at sige det; de er fantastiske!! Glæd jer!
Ric kørte mig ud til Adrian. Her fik vi en rundtur i hans vinmarker på 2 ½ time.. Hold nu op en fantastisk mand Adrian er. Han ved simpelthen helt vildt meget. Man kan kun blive imponeret af ham. Vi så næsten alle hans marker –fra de helt unge på kun et par år til de helt gamle på små 100 år,, selv de små vin buske. Han fortalte om alt fra måden at plante på til hvilke metoder der er bedst at binde dem op på! Ja jeg havde næsten en følelse af at være helt fyldt da vi kørte derfra… Vi fik en ”hurtig” sandwich i en nærliggende by. Dernæst gik turen videre til Glatzer kontoret ikke langt fra vineriet. Hvilken fantastisk udsigt de har. Her mødte jeg Sonja og Leanne som også arbejder på kontoret. Jeg fik foræret et polo og to viskestykker, som er produceret til et arrangement i næste uge, der skal fejre Amon-ra’s 10 års fødselsdag.
Om aften mødtes jeg med Sonja og Leanne på en vietnamesisk restaurant. De havde medbragt en flaske Anaperenna 2010 –endnu et virkelig dejligt glas vin!! Under middagen fik jeg mulighed for at få et indblik i hvad de laver for Glatzer Wines… Hvilket er meget lignende det de laver for Heartland i Aderilade. En rigtig hyggelig aften..
Torsdag blev jeg hentet af Martin, fra kontoret i Adelaide. Vi kørte ud til vineriet hvor jeg mødte Grant, som er en af medejerne af vineriet. Han skulle ud til Jacobs Creek og hente nogle prøver. Jeg fik lov at komme med, så jeg kunne se hvor stort det er –og tro mig det er kæmpe!!! På vej tilbage kørte vi forbi et andet vineri – Rockford. Hvilket er et mindre vineri, der stadigvæk benytter de gamle metoder og maskiner.. Virkelig sjovt at se – specielt fordi jeg fik lov til at komme ind ”bagved” og se det hele, hvilket normalt kun er for personalet.. Rigtig rigtig spændende. Vi sluttede af med at smage en hvid, en rose og to røde. Specielt rose’n var virkelig spændende -anderledes, men god! Vi kørte tilbage til Vineriet –og jeg fik sagt farvel og takket mange gange for den fantastiske oplevelse. Og så var det tilbage til kontoret i Adelaide.
Den oprindelige plan var at jeg skulle overnatte hos Martin, men Susie og Andrew havde tilsyneladende fundet mit selskab godt, så de havde besluttet at jeg skulle overnatte hos dem en sidste gang.
Efter arbejde to Andrew mig med ind til en af de store vinforretninger. Sjovt at se.. Dernæst kørte vi ind til et shopping center, hvor vi virkelig havde det sjovt. Til aften lavede de lamb chubs, hvilket er en meget typisk australsk mad.. Altid dejligt…
Puhha det blev vist lidt lang… Men jeg har simpelthen oplevet sååå meget!! Og en af de vigtigste ting jeg er nød til at fortælle, er hvor søde venlige og imødekommende alle har været!! Det er så fantastisk :o)
Weekenden
Fredagen forløb forholdsvis stille og roligt. Efter vi havde været inde på kontoret, kørte vi hjem til Susie, hvor jeg har boet i weekenden...
Susie og hendes mand Andrew bor lige uden for Adelaide i bjergene. Ret isoleret, men i et fantastisk naturområde!! De har koala bjørne i træerne og vilde hjort på græsplænen... Og med mellemrum kænguruer hoppende igennem - de er tilsyneladende meget sky og har desværre ikke set nogle!!
Senere på eftermiddagen kørte vi ud og fik lidt frokost - og var bl.a. ude og se en lokal vinhandel –kombineret med en slags take away kaffe bar (med kaffe og kage).
Fredag aften spiste vi hjemme!! Og jeg gik tidlig i seng! Var godt træt.
Lørdag formiddag kørte vi ind til Adelaide, til det lokale marked "Adelaide Central Market"!! Hvilket var meget imponerende... Jeg vil gætte på at der er omkring 120 boder med alt fra grønsager til brød og vin.. Virkelig spændende!! Og ingen tvivl om at kvaliteten her er i orden - det er ligefrem et sted de lokale kører til for at handle!
Bagefter kørte vi lidt udenfor byen hvor vi besøgte en forretning der har specialiseret sig i italienske delikatesser og en smule vin. Dernæst besøgte vi en butik kaldet "The danish vintage design" og ja det var vintage - men også sjovt at se!! Danmark er tydeligvis rigtig kendte for vores designere er ovre - både gamle og nye.
Lørdag aften, var vi inviteret ud til et vennepar til hummer de selv havde fanget... Ummm... det var dejligt!! Her smagte jeg bl.a. en sparklig shiraz (lavet på champagne metoden) som han selv producerer... Virkelig interessant!!
Søndag formiddag havde Susie en golfturnering hun skulle deltage i - og planen var at jeg skulle komme og være med ved de sidste huller... Men det regnede helt vildt (åbenbart meget atypisk for denne årstid) Så det blev til at jeg kun var med til frokosten!!
Senere på eftermiddagen, kom Susie´s forældre til eftermiddags the - hvor jeg bagte drømmekage!! Den var desværre ikke lige så god som derhjemme da farinen ikke er det samme - men den var okay!!
Søndag aften spiste vi på en Italiensk restaurant, hvor jeg bl.a. smagte soft shell crab med chili...
Så er weekenden overstået.... Og nu starter "arbejdsugen" -den virkelige vin oplevelse....
Lige nu sidder jeg på kontoret og har netop mødt Martin, som også er ansat hos Heartland - endnu et meget rart og imødekommende menneske! Jeg brugte den første time på at blive "udspurgt" om hvordan vin forretninger er i Danmark og hvordan vi ser på tingene - han var virkelig interesseret.. Og jeg kunne virkelig mærke at han gerne ville "lære" noget af mig, som han kunne bruge!
Alle de mennesker jeg har mødt indtil nu har været helt fantastiske søde ved mig!
I dag kører vi til Barossa Valley hvor jeg skal være de næste 3 dage!! I dag skal jeg bl.a. være med til flaske en hvid Stickleback - det glæder jeg mig til!! Og ja så får vi af se hvad de næste dage kommer til at indebære......
Ankommet til Australien
Så er jeg netop vel ankommet til Australien....
Forude har været en 30 timers rejse med fire forskellige fly.. Puhaaaa sikke en tur.
Tja tør næsten ikke fortælle at det var lige før jeg ikke nåede mit fly i Singapore! Vi havde planmæssig afgang kl. 21.30. Da jeg ikke kunne finde flyet på skærmen, går jeg (heldigvis) hen i informationen og spørg om hjælp. Her får jeg så af vide at der er "last call", og så var det bare om at løbe.... Her er klokken kun 20.10! Men jeg nåede det heldigvis!!!!
Og to fly senere er jeg så ankommet til Adelaide.. Susie fra Heartland Wines stod meget sødt i lufthavnen med et papskykke fra en Heartland vinkasse og ventede på mig, så jeg kunne kende hende!!
Jeg har allerede fået en hurtig rundtur i byen på vej ind til deres kontor i Adelaide. Hvor jeg netop sidder nu.
På vejen herind har jeg hørt lidt om hvad de næste dage byder på... Glæder mig allerede!!! Jeg får mulighed for, alt fra at være med i kældere til at se en container blive læsset. Det bliver så spændende!!!
Det her kan kun blive godt.